Et brugtmarked er ikke et hælermarked. Personerne på billedet har intet med denne artikel at gøre, og ansigterne er sløret af hensyn til dem.
Mistanken kommer tit bagefter. Prisen var for god, sælger ville kun have kontanter, eller du finder et navn på tingen, som ikke er sælgers. Det er en dårlig dag, men den kan godt håndteres. Her er, hvad du gør.
Der er ikke noget galt i at købe brugt. De fleste handler ærligt, hvad enten det er på et gademarked som det på billedet eller i en annonce på nettet. Problemet er, at en stjålet ting ser ud som alle de andre: 78 % af danskerne synes, det er svært at vide, om brugte varer på nettet er stjålne, skriver Det Kriminalpræventive Råd.
Sådan gør du
- Stop handlen, hvis du ikke har betalt endnu.
- Anmeld det til politiet. Politiet skriver, at du skal anmelde det, hvis du har mistanke om, at du har købt eller er ved at købe noget stjålet. Ring 114.
- Anmeld annoncen til den salgsportal, du fandt den på. Det anbefaler politiet også.
- Gem alt: annoncen, jeres beskeder, sælgers navn og adresse og din betaling.
- Sælg den ikke videre. Det er fristende at sende problemet videre, men den, der hjælper med at afhænde stjålne ting, kan selv ramme straffelovens regler om hæleri.
Får du pengene tilbage?
Regn ikke med det. Har du købt noget stjålet, ejer du det ikke, selv om du har betalt. Det gør den oprindelige ejer, og politiet kan konfiskere det.
Vil du forsøge at få pengene igen, er det et krav mod sælger, og du skal kunne finde vedkommende. Søg juridisk råd, hvis beløbet er stort.
Kan du blive straffet?
Du kan ikke straffes, hvis du har handlet i god tro. Ifølge Bolius betyder det, at du har gjort, hvad enhver fornuftig borger ville gøre for at sikre sig, at handlen er lovlig. Hvor grænsen går, afhænger af den konkrete sag.
Politiet skriver, at du risikerer straf, hvis du ikke kan bevise, at du handlede i god tro. Derfor betyder dine beviser noget. MobilePay, en MitID-valideret sælger og en kvittering med navn og adresse viser, at du har været opmærksom. Læs mere om hæleri og straffen.
Næste gang
Tryg skriver, at du skal lægge mærke til, om sælger er åben om sin identitet, hvor varen kommer fra, og hvordan der skal betales. Det giver nogle enkle spørgsmål:
- Vil sælger sige sit navn og sin adresse?
- Kan sælger fortælle, hvor tingen kommer fra, og er der en kvittering?
- Kan du betale med MobilePay, eller skal det være kontanter? Tyve handler helst kontant, fordi politiet ikke kan spore kontanter.
- Er tingen mærket, fx med klistermærker, ridser eller DNA-mærkning?
- Er prisen til at tro på?
På et gademarked betaler du tit kontant og får sjældent en kvittering, så du har ikke meget at vise bagefter. Køber du noget af værdi, så bed om sælgers navn, og få handlen skrevet ned. Ét enkelt tegn beviser ingenting, men flere på én gang er en god grund til at lade være.
Køber du en cykel, så tjek stelnummeret, før du betaler. Er tingen mærket med NOXON X1, kan sælger overdrage ejerskabet i appen, og begge parter skal acceptere. Vil sælger ikke det, er det et signal at tage alvorligt, men ikke et bevis.
Gør dit udstyr uinteressant. Se NOXON X1
Kilder
- Politi: Undgå at blive hæler
- Bolius: Hæleri
- Straffeloven § 290
- Det Kriminalpræventive Råd: Undgå at købe stjålne varer
- Tryg: Undgå at købe hælervarer
Denne guide er generel information og ikke juridisk rådgivning.