En bunke brugte telefoner. Du kan ikke se på dem, om de er stjålet.
Hæleri er at købe, sælge eller opbevare noget, der er stjålet. Det lyder som noget, der foregår i en baggård. Oftest foregår det på nettet, når almindelige mennesker handler brugt og synes, de har gjort et kup.
Det er også derfor, det er svært at få øje på. En stjålet telefon ser ud som telefonerne på billedet øverst. Politiet nævner selv mobiltelefoner, tablets og computere blandt de ting, man kan komme til at købe uden at vide det.
Hvad siger loven?
Straffelovens § 290 giver bøde eller fængsel op til 1 år og 6 måneder. Er hæleriet særligt groft, fx professionelt eller med stor vinding, kan straffen stige til 6 års fængsel.
Køber du noget og udviser grov uagtsomhed, kan du straffes efter § 303 med bøde eller fængsel op til 1 år. Siden 1. februar 2025 er bøden for første gang hæleri altid mindst 1.000 kr.
Hvor stort er problemet?
Grafikken fra Det Kriminalpræventive Råd viser, hvor tingene ender. Rådet anslår, at danskerne i 2019 købte ca. 600.000 stjålne ting med en erstatningsværdi på ca. 2 mia. kr., og at ca. 150.000 ting blev solgt i udlandet. De fleste stjålne ting bliver altså ikke kørt ud af landet. De bliver solgt herhjemme, mange gange til folk, der ikke ved, at de køber stjålne varer.

- I 2024 blev der anmeldt 3.145 tilfælde af hæleri. Rådet skriver, at det reelle omfang er mange gange større.
- Rådet anslår, at omkring 3,5 % af danskerne købte stjålne varer i 2024.
- Blandt dem, der har købt stjålne varer, har 31 % købt via en privat annonce på en handelsplatform, og 30 % via sociale medier.
- 78 % af danskerne synes, det er svært at vide, om brugte varer på nettet er stjålne.
- Tøj, sko og tasker er de mest populære hælervarer, efterfulgt af elektronik, smykker og ure. Værktøj, møbler, cykler, parfumer og byggematerialer sælges mindre som hælervarer.
Hvis du køber i god tro
Du kan ikke straffes, hvis du har handlet i god tro. Men du ejer ikke varen, selv om du har betalt for den. Det gør den oprindelige ejer, og politiet kan konfiskere den.
Du slipper heller ikke, bare fordi du lader være med at spørge, hvor varen kommer fra, skriver Det Kriminalpræventive Råd. Og varen behøver ikke at være mange penge værd.
Du risikerer altså at miste både varen og pengene. Kan du ikke vise, at du handlede i god tro, risikerer du også at blive straffet. Har du købt noget stjålet? Her er, hvad du gør.
Sådan undgår du hælervarer
Du kan sjældent se det på tingen, så kig på sælgeren og betalingen. Tryg skriver, at tyve helst handler kontant, fordi politiet ikke kan spore kontanter. MobilePay og MitID er knyttet til cpr-nummeret og kan spores tilbage til sælger, og det er de kriminelle ikke interesserede i, skriver Det Kriminalpræventive Råd.
- Betal med MobilePay, så sælger ikke er anonym.
- Køb af sælgere, der er MitID-validerede.
- Vær skeptisk, hvis prisen er for god til at være sand. Det er den som regel.
- Gem sælgers navn og adresse og jeres beskeder.
- Bed om kvittering, men husk, at den kan forfalskes.
- Hent varen hjemme hos sælger og ikke på en p-plads. Ærlige sælgere bor som regel et sted.
- Undersøg, om tingen er mærket, fx med klistermærker, ridser eller DNA-mærkning. Det råder Tryg til.
- Er det en cykel, så tjek stelnummeret.
Derfor handler det om mere end loven
Det Kriminalpræventive Råd kalder hæleri forudsætningen for, at det kan betale sig at stjæle. Uden købere er der ingen forretning. Det er også hele idéen bag NOXON: Gør stjålet udstyr svært at sælge videre. Du kan læse historien i Følg pengene.
Et X1-mærke forhindrer ikke tyveri og erstatter hverken lås eller forsikring. Vi har endnu ikke tal for, hvor meget det flytter.
Gør dit udstyr uinteressant. Se NOXON X1
Kilder
- Det Kriminalpræventive Råd: Fakta om hæleri
- Det Kriminalpræventive Råd: Undgå at købe stjålne varer
- Tryg: Undgå at købe hælervarer
- Politi: Undgå at blive hæler
- Straffeloven § 290 og § 303
- Dansk Erhverv: Skærpet straf fra 1. februar 2025
- Bolius: Hæleri
Denne guide er generel information og ikke juridisk rådgivning.